Endelige Afregninger for 2014 til 2018

Endelige Afregninger for 2018

Første kørsel vil finde sted d. 1. august 2019.

Endelige Afregninger for 2017

Første kørsel af Endelige Afregninger blev udsendt d. 1. august 2018, og der blev overført til NemKonto umiddelbart efter.

Anden kørsel blev udsendt i uge 39, og der blev overført til Nemkonto i samme uge. Se mere på Min Side.

Tredje kørsel blev udsendt i uge 44 , og der blev overført til Nemkonto i samme uge.

Næste kørsel vil finde sted 1. marts 2019.

Bemærk: Har du udenlandsk indkomst eller modtaget et DIS-indkomst gratiale, har vi brug for, at du sender årsopgørelsen til os. Gerne i PDF-format.

Vejledning Endelig Afregning 2017

Endelige Afregninger for 2016

Første kørsel af Endelige Afregninger blev udsendt i uge 30 (2017), og der blev overført til NemKonto i samme uge.

Anden kørsel blev udsendt i uge 39 (2017), og der blev overført til NemKonto i samme uge.

Tredje kørsel blev udsendt i uge 46 (2017), og der blev overført til Nemkonto i samme uge.

Fjerde kørsel blev udsendt i uge 11, og der blev overført overført til NemKonto i samme uge.

Fjemte kørsel blev udsendt i uge 44, og der blev overført overført til NemKonto i samme uge.

Næste kørsel vil finde sted 1. november 2019.

Vejledning Endelig Afregning 2016

Endelige Afregninger for 2015

Første kørsel af Endelige Afregninger blev udsendt i uge 30 (2016), og der blev overført til NemKonto i samme uge.

Anden kørsel blev udsendt i uge 38 (2016), og der blev overført til NemKonto i samme uge.

Tredje kørsel blev udsendt i uge 45 (2016), og der blev overført til Nemkonto i samme uge.

Fjerde kørsel blev udsendt i uge 11 (2017), og der blev overført til NemKonto i samme uge.

Femte kørsel blev udsendt i uge 46 (2017), og der blev overført til NemKonto i samme uge.

Sjette kørsel blev udsendt i uge 44, og der blev overført til NemKonto i samme uge.

Næste kørsel vil finde sted 1. november 2019.

Vejledning Endelig Afregning 2015

Endelige Afregninger for 2014

Ny kørsel blev udsendt i uge 44, og der blev overført til NemKonto i samme uge.

2014 henter vi ikke igen, da indkomståret er forældet.

Vejledning Endelig Afregning 2014

Ny Endelig afregning?

Du vil kun modtage en ny Endelige Afregning, hvis du har fået en ny årsopgørelse hos SKAT, som direkte påvirker vores kompensationsberegning eller, hvis du har bedt om genoptagelse af gamle indkomstår f.eks. pga. udenlandsk indkomst, har selvangivet glemte fradrag på årsopgørelsen eller har fået afgjort en klagesag hos SKAT.

Kontrol af SKATs årsopgørelse

Den søfarende skal være opmærksom på, at den årsopgørelse, de modtager fra SKAT, danner grundlag for vores opgørelse af Endelig Afregning af kompensation; hvorfor det derfor er vigtigt, at den søfarende kontrollerer SKATs årsopgørelse så tidligt som muligt.

Ved kontrol af årsopgørelsen fra SKAT, skal den søfarende være opmærksom på, at SKAT ikke har kendskab til eller fuld viden om alle indtægter og fradrag, og at der ikke overføres tal fra en forskudsopgørelse til en årsopgørelse. Der kan særligt gøres opmærksom på følgende:

• Renter vedrørende SU-lån • Underholdsbidrag til tidligere ægtefælle • Børnebidrag • Over- el. underskud af selvstændig virksomhed • For DIS-søfarende på begrænset fart (=færger) kan A-kasse, fagforening, transport fratrækkes under ligningsmæssige fradrag • Søfarende der har ejerbolig, skal som alle skatteydere betale ejendomsværdiskat. Skatteydere, der løbende bliver trukket i A-skat af deres indkomst, bliver løbende trukket for Ejendomsværdiskatten. Søfarende der modtager DIS-indkomst, bliver ikke trukket i A-skat, hvorfor ejendomsværdiskatten skal opkræves direkte hos den søfarende i form af indbetalingskort. Det er derfor vigtigt, at de søfarende, der har ejerbolig og modtager DIS-indkomst, selv sørger for at forskudsregistrere sig korrekt hos SKAT, således at ejendomsværdiskatten betales løbende.

Det er fra og med 2013 ikke længere muligt at indbetale til kapitalpensioner; og den nye pensionstype med navnet alderspension er ikke fradragsberettiget hos SKAT, hvorfor der ikke gives kompensation. Dette skyldes at udbetalingen er skattefri.

Vi kan også henvise til SKATs information om beskatning af søfolk i deres juridiske vejledning – afsnit C.A.3.4.6. Vejledningen kan du finde på SKATs hjemmeside under “Jura”.

Forældede indkomstår

På nuværende tidspunkt er indkomstår før 2015 forældede, og vi følger forældelsesreglerne i skatteretten.

Indhentelse af data (årsopgørelser) hos SKAT

Vi indhenter data hos SKAT til beregning af Endelige Afregninger på følgende tidspunkter af 2019:

Indkomståret 2018: ultimo juni, primo september og medio oktober

Indkomståret 2017: ultimo februar og medio oktober

Indkomståret 2016: medio oktober

Indkomståret 2015: medio oktober.

 

 

Udskriv

Kategoriseret: Aktuel information